mandag den 20. maj 2013

Levende døde Nazister!

Så sker der lidt på Levende død pige igen! 
I løbet af den kommende uge kommer første del af anmeldelses følgetongen  
"Nazi Zombier - Heil og helvede" Disse anmeldelser vil komme til at handle om film hvor nazi-zombier spiller en væsentlig rolle.
Den første film jeg vil anmelde (hvilket nok ikke kommer som en stor overraskelse) bliver "Død Sne".
Jeg vil prøve at holde jer opdateret på facebook og ellers kig her ind i slutningen af denne uge! 



Jeg vil også gerne benytte mig af muligheden for at reklamere lidt for en dunkel hiphop udgivelse der lige har voldtaget i mine headphones.
Kazpa G & Antik står bag albummet "Søvnkrigerne" og kan klart anbefales til folk der er til demonisk ond hiphop uden bling og damer. Den er ganske gratis og kan høres her:  



lørdag den 4. maj 2013

Anmeldelse - "Evil dead" (1981)


"Evil Dead" på IMDB 



Instruktør og forfatter: Sam Raimi

Udgivelses år: 1981
Længde: 85 min.
Budget: estimeret beløb 375.000 USD.

Evil Dead.. Uha, Hvor skal jeg dog begynde.
Det er lidt et følsomt emne, da dette anses for værende en af de bedste splatterfilm hos mange horrorfans.
Men som man siger, hvor intet vover, intet vinder. Så jeg syntes bare at vi skal springe ud i det. 


" It might not be that bad.." "Actually it might be kind of nice" (Ash - Bruce Campbell)



5 venner har planlagt en hyggelig tur til en gammel hytte langt pokker i vold.
Men allerede på vejen der hen sker der ting der indikere at deres ophold bliver alt andet end problemfrit.
Faldefærdige broer, bøller i pick-up trucks og samt en lurende p.o.v. i skovkanten.
Stemningen bliver dog hurtigt god igen da der kommer lidt hjemmebrændt på bordet og vores hovedkarakter, Ash, prøver sig ad med et par græske gloser.
Det varer dog ikke længe før hyggen bliver afbrudt. En lem i gulvet åbnens på mystisk vis og en kælder åbenbares for vores venner. I kælderen finder de en gammel bog, en mystisk kniv og en spolebåndoptager.


                        "Book of the Dead"

På båndoptageren finder vores gruppe lyden af en ældre mand der fortæller at, den bog de er kommet i besidelse af
indholder skrifter der kan frembringe demoner der ellers ligger i dvale, men kan manifestere sig i en besat menneske krop,
hvis de gamle tekster reciteres.
Den dumdristige Scotty kan selvfølgelig ikke dy sig og lytter videre,
hvorefter den ældre mand fremsiger noget der lyder som latin. Cheryl, vores følsomme tegner type, reagere meget 
voldsomt på disse optagelser, men vennerne ignorere hendes angst anfald. 
Det vare dog ikke længe før det bliver alvor for cheryl, da hun i et forsøg på at identificere nogle mystiske dragende 
lyder uden for, på det nærmeste bliver sexuelt forulempet af skovens dvælende demoner. (Som åbenbart også kan
kan manifestere sig i form af træer, grene etc.) 
Det lykkes hende dog at undslippe og efter det er intet som før.
Broen som de kørte over for at komme til hytten, er sunket
i dybet. Cheryl udviser en adfærd der er den besatte Reagan fra "Exorcisten" værdig, og de får med besvær lukket hende inde i kælderen. 

              "Cheryl er tydeligvis ikke ved sine fulde fem"

De bliver enige om at tage hjem ved solens frembrud. 
Dette er dog lettere sagt end gjort da Ash nu må være vidne til at hans venner og kæreste,
en efter en, bliver besat af ren onskab. Ash er nu tvunget ud i en (meget) blodig kamp til døden med hans nu, ret så uhyggelige bekendtskaber.

               

Evil dead er klart en af mine favoritter inden for denne type gys. Og når jeg siger gys er det måske også så meget sagt. Når man ser Evil dead i 2013 er det ikke lige frem med puden oppe foran hovedet og sved på panden. Dermed ikke sagt at der ikke er nogle uhyggelige elementer med. Idéen om at ens venner bliver forvandlet til onskabsfulde monstre er i sig selv ret skræmmende. Når jeg ser Evil dead er det primært for at få den der "Ohår'!!" stemning. Når Ash f.eks. dekapitere sin "døde" kæreste med en skovl og de ondsvagt fede makeup effekter der til dags dato efter min mening stadig er vildt imponerende. 

                 

Hvis jeg skal komme med en kritik bliver jeg nød til at sætte fingeren på det faktum at man mange steder i filmen bliver mindet om at det er en film men sidder og ser, f.eks. den helt overdrevende brug af røg i skoven, hvor man nærmest kan se røgmaskinerne der står og arbejde på højtryk. Jeg er helt klar over at man vil prøve at skabe en diset skov/sump stemning, men det bliver bare for meget. 
Det dårlige skuespil der præger mange af karakterene er til at se igennem fingre med og faktisk pissehamrende morsomt. Her er et godt eksempel. 

                    "What's wrong with her eyes?"
   

Hele filmen igennem sidder man med en fornemmelse af at skaberne af filmen virkelig har brændt for projektet på trods af megen modgang, såsom dårlig økonomi og en del modvilje fra investorer. 
Kulten omkring filmen(e) er vokset sig stor i tidens løb, og med det aktuelle remake kunne man håbe jeg at de gamle film vil
få en renæssance hos et yngre publikum. Jeg er ikke den store fan af remakes, men jeg har hørt forlydender om at der udenlukkende vil blive brugt old school effekter og dermed ingen CGI-effekter.  Det syntes jeg er et klogt og respektfuld valg at træffe.  
Hvis du ikke har set "Evil dead" så kan det kun gå for langsomt! 

Det bliver en 5/6 fra mig af.

 


onsdag den 1. maj 2013

Vær velkommen gyser, splatter, horror og slasher fans!

Jeg har igennem længere tid gået med tanker om at få lavet en blog omkring min absolutte favorit genre inden for filmens verden. Nemlig den altid omdiskuterede gyserfilm. Jeg har fulgt forskellige blogs på nettet, f.eks. http://sorensencinema.blogspot.dk/, med stor glæde og har stor respekt for de forskellige skribenters hårder arbejde og forskellige meninger. Derfor var det med stor vemodig at jeg så at de stoppede med at opdatere siden. Men så tænkte jeg ved mig selv, at jeg måske kunne gøre dem kunsten efter. Ind til videre er det kun mig der vil lave indlæg, men hvis interessen stiger vil jeg være lykkelig hvis andre fans kunne have lyst til at skrive anmeldelser. 


Bloggen vil primært komme til at bestå af anmeldelser, af nye såvel som ældre film. Der vil selvfølgelig også komme lidt nøje udvalgte nyhedder, men da der i forvejen er et hav af disse side, ville jeg finde det lidt overflødigt at bruge for meget energi på disse.


I morgen vil den første anmeldelse blive udgivet, så husk at kigge med eller follow, hvis dette har fanget din interesse!
Jeg vil i forbindelse med den fornyligt remakede "Evil Dead" lave en andmeldes af den første film fra 1981, som hos mange fans står som en absolut klassiker. Men er den nu også så god som folk husker den? Læs med.